Mere kaos. Mere farve.

Navn: Julius Værnes Iversen
Bor: I København K med sin partner
Profession: Kreativ direktør og grundlægger af TABLEAU
Kendt for: Et univers hvor blomster, objekter og farver kolliderer
Kendetegn: Intuitiv indretning, sanselig kaosæstetik og kompromisløs materialitet

Kaos som kompas

Der findes hjem, der føles som et kort over et indre landskab. Julius Værnes Iversens lejlighed er én af dem. Et lag på lag af bevægelse, afsæt og vilje. Intuitiv farvepraksis i stedet for planløsning.

Transformationen tog sin begyndelse i hans baggård i København K. Malerierne blev brændt. De sort-hvide tryk, de beige lærreder. Alt det, der hørte til en anden tilstand. Jurastudierne. Det monotone.

"Jeg forsøgte at passe ind i en verden, der ikke var min. Farver og kreativitet rev i mig, og jeg måtte give efter."

Siden tiden i farens blomsterbutik havde det ligget latent. Nu er det vokset ud over væggene.

Vægge: Berlinerblå NO.14

Vægge: FL8051 Pink Picnic

Vægge: 2534

Når det ikke kan forklares … kun mærkes

Han voksede op mellem blomster og tekstiler. En barndom med form og farve som normaltilstand. Men også en barndom, hvor man helst skulle holde sig indenfor stregerne. Han gjorde det. Længe. Indtil kroppen sagde fra.

"Jeg blev voksen nok til at være ligeglad med at passe ind."

Det er ikke et oprør for oprørets skyld. Det er nødvendighed. Hans studio, TABLEAU, er et resultat af det. Et sted hvor blomster, objekter og råmateriale kolliderer og føder noget nyt.

Fundet, forfinet, forbundet

Hjemmet er ikke planlagt. Det er opdaget. Lag på lag. Fund på fund. Blik for blik.

"Ting har sjæl, og jeg vælger altid med hjertet."

Der er en rytme i tilfældigheden. En logik, der kommer indefra. Regler eller interiørbøger er dømt irrelevante her.

"Ja, det er jo et valg at have mange ting... Noget er tilfældigt, noget er tænkt over, og det synes jeg skaber den helt rigtige balance i indretningen."

Han fortsætter, som om han tuner ind på hjemmets usynlige matematik.

"Det handler også om, hvordan tingene er placeret. At der er en form for orden i det, selvom der er meget."

Og måske vigtigst af alt… "Tilfældigt er positivt for mig, når det kommer til indretning, for hvis det hele er planlagt, så ligner det nemt et katalog. Og nogle gange er det også rart at se, at der faktisk bor nogen."

Pink Picnic ... som frirum

I stuen hersker ingen direkte solstråle. Blot en jævn, stille klarhed. Væggene er malet i Pink Picnic. En støvet rosa med underspillet autoritet. Farven indrammer rummet uden at overtage det.

"Vi ville have noget roligt, men ikke kedeligt. Pink Picnic giver varme, men trækker sig tilbage, når den skal."

Måske ikke direkte fra farvekortet. Men fra et sted, hvor kunsten kan leve. Lader øjet falde til ro.

"Vi bruger væggene som canvas for vores plakater og billeder. Farven skal støtte … ikke forstyrre."

Følelsen transcenderer romantik. En ubevidst drift, hvor farven forankrer rummet. Trækker det i én retning. Samler det. Delikat. Uden at gøre det store væsen af sig.

"Vores lejlighed får ikke vildt meget lys ind, fordi vi bor i stueetagen, så det er rigtig dejligt, at Pink Picnic lysner vores stue."

Berliner…blå uden nåde

Køkkenet er et helt andet beast. En anden temperatur. Som en afbrydelse i rummets grammatik. Alt omsluttet af Berlinerblå. En farve med FYSISK tilstedeværelse, nærmest elektrisk.

Du mærker den tydeligt … inden du ser den. Som en vibration i rummet.

"Vi har brugt Berlinerblå, som har en sådan lidt overvældende effekt... Farven måtte godt være sådan overraskende og på grænsen til chokerende."

Og det virker.

"Det gør, at vores kunstværker træder endnu stærkere frem end før."

Sanseapparat i fuldt flow, følelser & farver / Palet, puls & perception

Farverne er ikke pynt. De er hverken dekorative manøvrer eller æstetisk strategi. For Julius er farverne et mentalt kredsløb. Et sprog, et system, en nødvendighed. En måde at mærke sig selv og sin verden på.

”Og når du når dertil ikke at gå op i hvad andre mennesker tænker, så bliver du jo mere glad for dig selv.”

Det her handler ikke om æstetik i klassisk forstand. Ikke om image eller intention. Det er noget dybere. Noget, der skal ud, fordi det ikke kan være i fred. Farver, der kanaliserer energi og fornemmelse i én flydende … svævende … bevægelse.

"Det er en meget simpel filosofi – ting der ser glade og positive ud, gør dig glad og positiv."