Mit hjem er min sjæl
Navn: Daria Majewska
By: Warszawa
Profession: Balletdanser
Kompagni: Polish National Ballet ved Teatr Wielki, Polish National Opera
I Warszawa: 13 år
“Farver, energi, følelser. Det er det, der driver mig i livet. Jeg har brug for at være omringet af det.”
Velkommen til Warszawa
Vi ankommer til Warszawa Lufthavn for at besøge Daria. Hendes hjem.
Det står klart næsten med det samme. Det her er et menneske, der ikke bruger energi på det, der ikke betyder noget.
Daria har en meget enkel måde at beskrive sig selv på.
Hun taler om to poler.
Udvendigt er hun en elegant ballerina.
Indvendigt har hun altid følt sig som en lastbilchauffør.
Kontrasten giver mening næsten med det samme. Vi får hurtigt en fornemmelse af hvem Daria er og hvordan hun lever sit liv. Det er faktisk pisse rart at være sammen med hende.
Fem minutter inde i samtalen står det klart, at rejsen og målet har samme vægt for Daria. Målet her er tilfældigvis en KÆMPE scene.
“Jeg kan ikke ændre det, der allerede er sket. Uanset om det var en dårlig beslutning, en fiasko på scenen eller i livet, har jeg kun indflydelse på det, der er i dag, og det, der bliver i morgen. Jeg vil ikke straffe mig selv for fortiden. Jeg vil tage noget med fra den og bevæge mig videre.”
Energi og drivkraft
Hun flyttede fra Łódź til Warszawa for tretten år siden for at satse fuldt på sin karriere. Ballet havde allerede været en del af hendes liv i mange år, men det var her, alting snævrede ind til arbejdet: FOKUS OG GENTAGELSER
Når hun taler om ballet, taler hun ikke kun om smerte og viljestyrke, men om det psykiske spil bag det hele. Om spejle, der afslører alt. Om lærere, der ser selv den mindste fejl. Om at stå i en sal klokken otte om morgenen med håret stramt tilbage og ben, der allerede ryster, og stadig finde hovedet frem og gøre arbejdet ordentligt. Det handler om kontrol, stædighed og en ret brutal ærlighed over for sig selv. Man gemmer sig ikke i ballet. Man står der, helt blottet, og enten gør man det fandeme ordentligt, eller også gør man det slet ikke.
“Ballet viste mig, at jeg er i stand til langt mere, end jeg troede. Det lærte mig disciplin og ydmyghed, men også at jeg er stærkere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.”
Arbejdet er benhårdt, og der findes ingen genveje. Hver rolle og hver forestilling koster hud, tid og nerver, og hver bevægelse sidder der kun, fordi hun har gentaget den tusind gange
Selv når kroppen var totalt smadret.
I ballet kan man ikke fake noget. Alt bliver afsløret med det samme, så bevægelserne skal sidde i kroppen. Det er også her det hele åbner sig for hende. Det er her følelserne får lov at komme ud gennem kroppen, og hvor hun mærker publikum reagere helt ind i maven. En kæmpe energi og dedikation til det, hun laver. Det smitter af og er sgu inspirerende.
Men det gør alt uden for den også.
“Det, der driver mig, er energi. Adrenalin. At træde ind på scenen er noget særligt, men det uden for teatret betyder lige så meget. Det lader mig op. Jo mere energi jeg kan bruge, jo mere kan jeg producere senere.”
Ingen fortrydelser
Hun taler åbent om perioder, hvor fokus svigtede, og personlige forhold stod i vejen for arbejdet.
“Jeg ved, der var øjeblikke, hvor jeg kunne have arbejdet hårdere. Jeg mistede fokus i en periode. Personlige ting forstyrrede, og jeg lod mig glide væk fra det, der betød mest.”
Daria tager det, der er sket, retter ind og går videre.
“Jeg er stolt af den vej, jeg har gået, og af den, jeg er i dag. Jeg ved, hvad jeg har været igennem, og jeg tager det med mig videre.”
Farver og hjem
Tilbage i hendes lejlighed bliver det tydeligt, hvorfor hjemmet betyder noget for hende.
“Hjem er mit køkken, mit soveværelse, min oase. Det er stedet, hvor jeg føler mig tryg, hvor jeg kan hvile uden at blive til en anden.”
Med hendes egne ord
“Mit hjem er min sjæl.”
Hun elsker at invitere folk over og vil have, at de føler sig godt tilpas med det samme.
“Der sker meget her, men jeg hviler i det her rum. Det afspejler mig fuldstændigt.”
Blomster. Objekter. Farver. Intet er tilfældigt.
“Farver, energi, følelser. Det er ting, der driver mig i livet, og jeg vil have dem omkring mig.”
Når snakken falder på maling, er tonen den samme som når hun taler om arbejde.
“Deep Red er en levende farve, men også naturlig. Jeg er draget af jordtoner. Træ, grøn, beige. De fungerer sammen og føles jordnære.”
Hun ser sig omkring i rummet og nikker én gang.
“Jeg føler mig hjemme. Jeg er meget glad. Den her farve er fantastisk.”
Farvetip
“Deep Red er en levende farve, men også naturlig.”
Farver nævnt i artiklen
Læs de andre Talks of Colour artikler

Mere kaos. Mere farver
Julius’ hjem er et sanseligt kaos af farvelag og rå energi.

Farver som frigørelse
Nikolajs hjem er kreativ bevægelse – farver, der lever og forandrer sig med ham.

Farvefølelser og forvandlinger
Sara gør farver levende – hendes hjem er som et følelsesmanifestet dagbog i nuancer.













